Plant et træ!! Growing Trees Network

Uperform Coaching har valgt at indgå et samarbejde med Folkeskove Danmark, som er en del af Growing Trees Network.
Det har vi gjort fordi vi gerne vil støtte op om den globale kamp mod klimaforandringerne.
Vi elsker at træne i naturen og nyder den rene luft. Derfor var det nærliggende at lave et samarbejde med de gode folk fra Growing Trees Network Foundation.
Vi vil hvert halve år donere træer afhængig af hvor mange der træner med os. Vi har donereret mere end 200 træer til Balsaskove i Amazonas og de danske folkeskove. Nogle vil nok undre sig over vi har valgt at donere til en skov i Ecuador. Men det er der en god grund til, da træerne i Ecuador kan optage langt mere CO2 end dem vi planter i de danske skove. Nedenfor kan I læse lidt mere om projektet, men ellers gå ind forbi https://www.growingtrees.dk/ og læs mere og evt. se hvordan du kan være med til at hjælpe.

Vi er hvertfald ekstremt stolte over at kunne være med til at hjælpe i klimakampen!!!

WAWAZONIA Skovrejsning, klima og bæredygtig udvikling med Shuarindianerne i Ecuadoriansk Amazonas:

Corona-pandemien i Ecuador og Amazonas har ramt den indfødte befolkning hårdt. Ud over de helbredmæssige konsekvenser, er de skrøbelige markeder, som indianerne er en del af, brudt sammen under pandemien. Turismeerhvervet, som hidtil har spillet en vigtig rolle for mange landsbyer i Amazonas, er lagt ned, og afsætningen af traditionelle varer er stærkt reduceret. De begrænsede økonomiske muligheder stiller den indfødte befolkning i en desperat situation for at skaffe midler til sundhed, uddannelse og basale fødevarer, alt imens illegale firmaer søger at friste indianerne til at sælge deres tømmer eller stjæle det. Projekt Wawazonia har til formål at generere indtægter i de indianske samfund gennem investering i bæredygtig produktion af balsatræ (wawa på indiansk). Etablering og pleje af de nye balsaskove giver arbejde i de indianske samfund og gør indianerne i stand til at modstå presset fra illegal tømmerhugst. Med balsaskovene kan det efterspurgte træ produceres på et mindre areal, og behovet for at fælde det i den oprindelige skov fjernes, hvilket kommer den oprindelige urørt regnskov til gode. Med projektet etableres der også en indiansk klimafond, der skal iværksætte flere andre bæredygtige aktiviteter i landsbyerne, som turisme, kunsthåndværk, fiskeopdræt o.l..