Af Nichlas Gustafsen
Vi var taget afsted i god tid, så vi var i Roth allerede natten til torsdag, hvilket passede perfekt, for så havde jeg god tid til at ”lande” og orientere mig omkring al ting i forhold til racet om søndagen. Jeg var kørt derned sammen med min lillebror, som var taget med alle dagene udelukkende for at støtte mig.
Efter at have sovet tog vi ud for at tjekke ind og se området for svømmestarten. Challenge Roth er et kæmpe stævne, så svømmestart, T2 og mål ligger et stykke fra hinanden, så der var en del steder man skulle forbi for at være godt forberedt. Expoen lå ved målområdet, hvilket også var her man registrerede sig. Det var en lille halv times kørsel fra Nürnberg hvor vi boede. Expoen var noget af det største jeg længe har set og der manglede absolut intet, uden at kende til alle stævner så tror jeg den er blandt de største foruden Kona, så der var massere at gå og kigge på, samt stemningen var som altid helt i top.
Jeg fik registreret mig og sikret alt var klar. Cyklen blev tjekket igennem en ekstra gang og så ud og rulle en lille tur, for at tjekke noget af ruten ud og for at holde benene i gang. Det blev til i alt 27 minutters rolig tur, hvor benene virkede helt klar, jeg havde sågar problemer med at holde igen, da jeg glædede mig helt vildt til søndag. Efter de 27 min smed vi cyklen i bilen og kørte derefter resten af ruten igennem i bil, så jeg vidste hvad der ventede mig. Det skal siges at Roth er opfattet som en rigtig hurtig rute, men det gik hurtigt op for mig at der også var en del bakker, men nogle til tider lidt tekniske nedkørsler, så allerede her blev forventningerne til en fantom cykeltid justeret lidt ned, dog stadig med en forventning om en ny PR. Efter at have kørt ruten igennem tog vi tilbage til hotellet hvor vi hoppede i løbeskoene og løb en rolig tur på små 20 min. Her følte jeg også at jeg havde konge ben, så selvom planen sagde 35 minutters løb, så holdt jeg igen for at spare på den positive energi inden racet.
Fredag morgen var der test svøm af ruten. Der svømmes i Donau, som normalt er lukket af for svøm, da der er mange både mm. Men i dagene op til var der arrangeret test svøm fra kl. 6.30-9.00, så vi stod op og spiste morgen mad og tog afsted mod svømmestarten. Her var der mødt virkelig mange mennesker op men vi fik testet ruten og alt virkede godt. Den eneste overraskelse for mig var at der skulle svømmes i ferskvand, hvilket jeg kun har prøvet på kortere distancer, men det skulle nok gå. Derudover blev fredag brugt på at gå rundt og suge stemningen til sig i expo-området og gøre alt klar til lørdag, hvor der skulle tjekkes cykel ind.
Lørdag her var mere af familien ankommet, som også blot kom til Tyskland for at heppe. Men da der nu var svømmetest igen lørdag morgen, så fik de også lige testet vandet og jeg var bare med derude og kigge på. Senere på dagen tog vi ud og tjekke min cykel ind, hvilket gik lynhurtigt, der var ekstra god service alle steder og det hele spillede bare super godt sammen. Efter at have tjekket cyklen ind tog vi videre til racebriefingen, som ikke bød på nogle overraskelser bortset fra det foregik i et telt, så der blev ekstremt varmt. Efter racebriefen tog vi tilbage på hotellet og jeg smuttede tidligt i seng, mens de andre tog ud og spise. I dagene op til var der rigtig mange ting som fyldte i mit hoved. Jeg havde en kæreste liggende derhjemme som kunne føde når som helst, men vi havde alligevel aftalt at jeg skulle tage af sted, med den risiko for at hun ville ringe og give besked om at jeg skulle stå af og komme hjem hurtigst muligt. Derfor var jeg rent mentalt slet ikke til stedet, da jeg havde en konstant frygt for at hun ville gå i fødsel, men samtidig ville jeg også gerne top præstere om søndagen. Det er som de fleste ved bestemt ikke nogen god kombi, da det mentale spiller en kæmpe rolle. Jeg havde af samme årsag også mistet fokus på en lang række ting, bl.a. mit madindtag op til selve dagen, som var mere eller mindre mangelfuldt og der blev taget en række dumme beslutninger undervejs. Så på trods af at kroppen føltes i bedre form en nogensinde og at ugerne op til selve løbet var forløbet ekstremt godt, så havde jeg svært ved at finde mit a-game, som det kræver når målet var ny PR. Som de fleste nok har gættet så indfriede jeg ikke målet, men blev en hel del erfaringer rigere og fik en kæmpe oplevelse da Challenge Roth er det fedeste stævne jeg nogensinde har deltaget i både hvad angår service og stemning på ruten.
Dagen var kommet og vi stod op kl. 3.30 søndag morgen, hvor jeg skulle starte kl. 7.00 (Pro’erne startede kl. 6.30). Jeg prøvede hele tiden at bilde mig selv ind at jeg var klar og forsøgte at ”glemme” kæresten derhjemme for en stund, dog velvidende om at jeg nok skulle få besked hvis der skete noget som ville gøre at jeg skulle hjem hurtigt. Vi køre mod start og er der omkring kl. 4.45, hvor jeg så har god tid til at tjekke alt en ekstra gang på cyklen bl.a. pumpe dækkene og få monteret sko mm. Så alt var klar til en hurtigt T1. Da hjelme skulle placeres på cyklen, så var det eneste jeg havde i min T1 pose mit løbenummer og lidt gels som jeg skulle have i lommerne. Vejret var super godt og det var allerede en små 16 grader fra morgenstunden af og der var lagt op til en rigtig varm dag. (Hvilket jeg selvfølgelig ikke havde tænkt over, da jeg havde alt mulig andet i tankerne) Jeg havde besluttet mig for at cykle med min speed-trøje med halvlange ærme, samt aero-hjelme med monteret brilleglas. Præcis de to ting var set i bakspejlet virkelig dumme beslutninger, for det skulle senere vise sig at jeg fik det rigtig var på cyklen. Jeg får taget våddragten på og sagt farvel til min familie og begiver mig mod start boksen. Sommerfuglene har allerede meldt sig, hvilket er et godt tegn. Jeg elsker stemningen og den følelse man får når man nærmer sig race start. Jeg bliver top-motiveret af det og får sat mig selv så godt op som muligt.
Svømmestarten foregår som vandstart og fungere super godt, da vi bliver sendt afsted i heats af 200 personer. Dog var jeg i heatet lige bag de to kvinde heats, så der gik ikke længe før man udover at skulle kæmpe med alle dem i ens eget heat også skulle forbi en del af kvinderne. Svømningen gik rigtig fint i starten, men pludselig begynder min våddragt at åbne sig og jeg skal lukke den i nakken en 6-7 gange undervejs, hvilket er rigtig frustrerende. Derfor er jeg også allerede her lidt efter min målsætning i forhold til tid. Jeg svømmer på omkring 1:08, hvilket ikke var helt godt nok, men jeg tænker hurtigt at det skal jeg nok få hentet ind hvis jeg bare holder mig til planen på de resterende discipliner.
Jeg kommer ind i T1 som går lynhurtigt og jeg er igennem på ca. 2,5 min, hvilket er noget jeg har øvet en del igennem de sidste par races i forhold til at optimere på denne del. Så alt gik super godt i T1.
Ud på cyklingen, hvor jeg hurtigt finde mine ben og syntes de er rigtig gode, jeg holder lidt igen for ikke at ligge over mine mål omkring 230 Watt. Der er fyldt med mennesker på rigtig mange dele af ruten, ligesom der også var fyldt med mennesker på hele svømmeruten, hvilket var helt fantastisk. Der kan bestemt ikke sættes en finger på set-uppet omkring ruterne. Jeg holder mig egentlig til min plan de første 60-70 km. På cyklen hvorefter jeg begynder at føle mig utilpas. Solen var kommet frem og det var begyndt at blive rigtig varmt, hvilket jeg normalt rigtig godt kan lide. Dog havde jeg som sagt taget nogle virkelig dårlige beslutninger, som havde gjort at jeg havde for meget tøj på, samt mit brilleglas på hjelmen gjorde at jeg ikke blev kølet ned i ansigtet. Så resten af vejen blev en kamp for at holde fokus og bare ”overleve” cykelturen. Allerede efter 100-120 km. Var jeg godt bevidst om at der skulle ske mirakler hvis PR skulle være muligt, så derfor blev der sat andre målsætninger oppe i hovedet, som endte ud i at jeg blot skulle nyde racet og suge alle de gode ting til mig. En af de ting som var helt ekstremt fedt var opbakningen og de fleste som kender til Challenge Roth har hørt om Solar Hill, som er rent Tour de France, med folk stående helt op i ansigtet på dig, for at hjælpe dig hurtigst muligt op over bakken. Det var det vildeste jeg nogensinde har oplevet til et race. Her kan Geels bakke godt pakke sammen. Dog var der rigtig mange steder som var fyldt med publikum, som gjorde alt for at vi triatleter fik en fed oplevelse og det gjorde de til U.G, jeg tror jeg talte 5-6 steder på bakker hvor stemningen var ligesom på Geels bakke til København Ironman, samtidig med at alle de små byer havde sat borde ud til gade hvor der var mere eller mindre en folkefest, så det var virkelig en fed oplevelse, trods at jeg aldrig har haft det dårligere under en cykeltur. Da jeg stadig er lidt en kylling når det kommer til nedkørsler, så giver det mig bestemt ikke en fordel at det er en bakket rute, for det første trækker tænder ud, men for det andet har jeg ikke mulighed for at udnytte farten nedad, selvom jeg overhæler en del op af. Så man skal alligevel være lidt bedre teknisk (eller køre lidt mere med hovedet under armen) end mig for at få det maksimale ud af bakkerne. Da jeg nærmer mig de 180 km. Er jeg fuldstændig overkogt pga. de dårlige valg af tøj og hjelm, samt den måske manglede rigtige mad op til racet har slået mig helt om kuld, så det sidste i verden jeg havde lyst til var at løbe et marathon, men DNF var bestemt ikke en option i mit hoved, hvilket det generelt ikke er, men slet ikke denne gang, da jeg ikke skulle være taget til Roth med risiko for at gå glip af en fødsel og så ikke gennemføre løbet. Min cykeltid ender på 5:22, med en gennemsnitsfart på 33,2 og gennemsnitswatt på 209, hvilket var langt under målet bortset fra tiden som selvfølgelig var over målet.
Ind i T2 hvor alt også går rigtig fint trods jeg tager mig god tid, da min PR er langt fra inden for et realistisk mål. Jeg smutter igennem T2 på lige omkring 1:30 og begiver mig ud på min absolut yndlingsdisciplin.
Løbet starter egentlig ok, taget alt i betragtning. Jeg forsøger at finde ind i en god rytme, men kan godt mærke at kroppen slet ikke vil som jeg gerne vil. Jeg kæmper en kamp for overhovedet at holde mig løbende helt fra start. Jeg er i væskeunderskud, da jeg de sidste 10-20 km. På cyklen ikke har kunne indtag noget da jeg havde det for dårligt og det kunne mærkes på kroppen. Jeg forsøger dog at holde et pace på under 5:00, hvilket er langt fra mit mål som var 4:20. (Jeg formår kun at holde 4:20 i 5 km på hele turen) Jeg vil ikke give op og begynde at gå så jeg holder tempoet i et fornuftigt pace indtil de 21 km. Hvor jeg møder min familie 2 gang på ruten. 10 km. Forinden begynder jeg at få problemer med maven og må en tur på tønden, det forsætter resten af turen og ikke nok med at jeg ikke kan holde mig under de 5:00, så må jeg også på tønden yderligere 4 gange. På løbeturen løber man heldigvis det meste af tiden langs vandet hvilket var super dejligt når det var så varmt. Derudover så er man forbi en række vendepunkter inde i nogle mindre byer og her var stemningen præcis som på cykelturen, helt ekstremt god og der var feststemning over alt. Det var en sand fornøjelse at løbe der trods jeg ikke havde det specielt godt. Jeg får kæmpet mig igennem og løber det samlede marathon på lige omkring de 3:40, hvilket også var langt fra målsætningen. Da jeg nærmer mig finishline er jeg helt død, men beslutter mig for at det skal simpelthen nydes. Man løber ind på et opbygget stadion med publikum siddende hele vejen rundt og hele den sidste km. Er der fyldt med mennesker over alt og på dage som denne, så var det bestemt dem som var med til at holde mig løbende. Det er den fedeste finishline ever og en helt unik oplevelse.
Det er et race som jeg kun kan anbefale, da det simpelthen er for fed en oplevelse og at der så samtidig blev sat ny verdensrekord var kun med til at gøre det hele endnu federe. Det skal siges at jeg møder Jan Frodeno på løberuten da jeg var på vej væk fra byen og han var på vej mod finishline og man kunne tydeligt set på ham at han var klar over at han havde gang i noget stort og aldrig har jeg set så meget presse omkring en løber på ruten. Det var generelt et stævne som var rigtig lærerigt.
Challenge Roth er helt sikkert et stævne som jeg gerne vil tilbage til igen om nogle år. Jeg skal have min hævn.
