Mission ”almost” impossible!
af Adam Powers
Planen var at tage til Ironman VM i Nice og få en uforglemmelig oplevelse. Da mit A-race, Ironman Florida, venter om 8 uger, skulle jeg samtidig være obs på IKKE at bruge alt for mange kræfter. Og netop dette faktum blev en ret så svær opgave på en af IM’s hårdeste ruter. Men det lykkedes egentlig meget godt (sådan føles det, i hvert tilfælde, i dag).
Forberedelse:
Ankom torsdag, og dagene, samt alt forberedelse op til, gik som smurt. Ingen stress, og masser af hvile og væske. Jeg følte mig klar, men også velvidende omkring, at dette ikke skulle være mit A-race, og at jeg faktisk ikke var nedtrappet. En anderledes approach og udfordring, som jeg ikke havde prøvet tidligere.
Race morgen:
Blev hentet af Coach (Nichlas) kl.06.00 foran mit hotel, som lå ca. 500 m fra svømmestart og T1/T2. Skulle først starte 07:40. Ingen stress, tjek af cykel og god tid til at opvarme og tage Swin Skin på – vandet blev målt til 24,8 grader, og derfor var våddragter forbudt – SKØNT for en svømmer som mig.
Svømning:
AG45-49 (ja, jeg bliver sgu ikke yngre), skulle starte i sidste wave (10), hvorfor jeg på forhånd var klar over, at det ikke ville blive den hurtigste svømmetid. Der var simpelthen for mange at overhale – måske 800-1.000 folk – og specielt rundt om bøjerne, var det en udfordring ikke at blive ramt af brystsvømmer-ben og arme, men jeg undveg ok – dog sænker det bare farten betydeligt. Som svømmer har jeg altid været vandt til nogenlunde frit vand foran, men mine 2 IMWC (St. George og Nice) har tvunget mig til at opleve, hvordan det er at være i ”vaskemaskinen”. Jeg føler virkelig med de ”ikke så gode svømmere”. Anyways, kom igennem svømningen uden at bruge særligt mange kræfter, og tiden 59:32 var faktisk ret overraskende ift. hvor langsomt og let det føltes.
Fun fact: ved start (vandstart) kom en forvirret kajak ind foran os ved første sekund, og jeg svømmede lynhurtigt venstre om, men de andre svømmede direkte over kajakken, som kæntrede, mens manden råbte og skreg! Ha ha…..tænkte jeg bare. Hvad lavede han der – klovn! 😊 Synes, det sker ofte. Desværre kæntrer de bare ikke så tit! 😊
Cykling:
Dette var en tidligere bjergetape i Tour de France. Og så på TT! Jeg havde dog fravalgt pladehjul. TT-valget var begrundet med, at min nye TT har skivebremser. Uden dem, var jeg nok ikke kommet hjem igen (mere om det herunder).
Skift i T1 gik fint – bedre og hurtigere, end jeg plejer. Hertil skal siges, at et Swim Skin er meget nemmere at få af. Ud på cyklen – og allerede efter 100 m lå den første styrtede rytter (livløs på det tidspunkt). Til VM tror alle, de skal ned i bøjlen og race, inden de har fået fødderne ned i deres cykelsko, hvilket skaber enormt uro og svingende ryttere ud af T1.
Jeg havde aftalt med Nichlas, at jeg skulle køre lav Z2 alle steder på nær på stigningerne (Z2+), hvilket der var 3 store af. Og den plan gik faktisk ret smooth. Første stigning kom efter 10 km. Her skulle vi opad i 10 km med 3 % i snit (dog med sektioner med op til 15 %), og mit laveste gear var næsten ikke godt nok (44-28, kunne ikke komme ned i 44-30, som jeg fik fikset af bike mech på toppen), men det gik. Jeg lå på ca.225W. Derfra fortsatte det opad i yderligere 14 km med ca.1%. Derefter nedad i 7 km, før dagens længste stigning skulle erobres – 18,8 km med 5 %. Jeg lå på 231W, og kom op helt fint. På toppen ventede så 55 km ”rolling”, hvor jeg hyggede mig med 180W. Så skulle vi 12 km nedad med 4 % i snit, hvor det handlede om at være MAX fokuseret og bremse (trådte nærmest ikke – lå på 73W). Her blev vi mødt af de første afspærringer med ambulancer, politi, helikoptere, smadrede cykler og ryttere. Det gav lige et sug i maven, og lidt mere fokus på bremsen. Så skulle vi 10 km opad med 3,6% snit, med en lille pause med nedad efter 7 km. Og HER var jeg så lige lidt for uopmærksom i 1 af dagens 567 sving, hvor jeg fik bremset liiiige lidt for sent og hårdt i en kurve, hvorfor min NYE cykel skred, og jeg landede på højre side med 2-3 km/t. Bare et slag og mikro små ridser på styret og saddel. Puha…….så var jeg ellers advaret – OG, i øvrigt, mega sur resten af turen pga. min cykel. Stoppede på toppen og tjekkede alt, inden vilde 40 km nedkørsel ventede. Alt var ok, men man skulle satme holde tungen lige i munden nedad. Vildt mange små byer, sving, bump, huller, gule markeringer, sol/skygge og, ikke mindst – andre ryttere (dem var der sgu mange af, da jeg startede sidst på svøm). Mine watt lå på sølle 90! Derfra 10 km fladt til T2, hvor jeg endelig kunne træde lidt igen. Tiden blev hele 6:32 med 166W/200NP. Naturskøn tur, men meget teknisk og svær at disponere. Ja, selv Mag og Sam kørte 30-45 min langsommere end normalt. Jeg kom tilfreds og frisk til T2.
Fun fact: allerede på første stigning så jeg flere trække deres cykler op! 😉 Så har man sgu nok ikke forberedt sig i mange sekunder.
Løb:
Dette var egentlig dagens vigtigste test. Jeg havde aftalt med Nichlas, at jeg skulle ligge på ca.5.10/km pace, indtil det gjorde ”ondt”. Det kunne jeg så kun holde indtil 15k’ish. Det var bare SÅ varmt, og depoterne var proppede med folk, som stoppede helt op og blokkede alt. Dette satte mit km pace ned med flere sekunder hver 1,5 km – og skulle samtidig forsøge at få det rette væske og energi samt nedkøling – en næsten umulig opgave (og ret stressende og demotiverende). Der er simpelthen for mange med til IM, hvilket de også kritiseres for. Forhåbentlig bliver det ændret i fremtiden. Fra 15 km startede første toiletbesøg, som der senere kom 4-5 af. Jeg blev enig med Nichlas om at ”stoppe” for i dag – gik det meste af 3.loop, og luntede 4.loop.
Jeg er/var egentlig ret tilfreds med løbedelen under omstændighederne. Det var møgvarmt, jeg blev bremset i depoterne, og kunne ikke blive nedkølet tilstrækkeligt. Så jeg fandt aldrig rytmen. Så 15-17 km var rigeligt, og ret meget som aftalt og forventet. Jeg skulle jo passe på, ikke at blive smadret ift. Florida om 8 uger. Og den mission lykkedes – trods alt.
