IRONMAN Hamburg 2022
af Nichlas Gustafsen
Lad mig starte med at sige at jeg havde et super fedt race. Det er dejligt at race uden at have de store ambitioner omkring tid, men blot nyde at være i ilden og være en del af det store show.
Jeg havde fået fornøjelsen af at have familien med til Hamborg, så vi tog afsted fredag d. 3 juni efter arbejde. Turen derned gik rigtig fint bortset fra en del kø på motorvejen, så vi ankom til Hamborg kl. 23 om aftenen og fik tjekket ind på hotellet. Hotellet som jeg havde booket sammen med min gode ven Anders, som også skulle race, lå 500 meter fra svømmestart, finishline og hele expo området. Så det var super godt at være så tæt på det hele.
Lørdag fik jeg sendt Tessa afsted med ungerne til zoologisk have inden jeg gik over og tjekkede ind. Efter jeg havde tjekket ind gik jeg lidt rundt i område med Anders og hans far. Vi gik blandt andet ned til test-svøm, hvor jeg fik hilst på en anden af mine gode venner Martin som også skulle race. Jeg vidste de to drenge nok skulle være hurtigere end mig, men derfor er det altid sjovt at race sammen med folk man kender. Og der var rigtig mange danskere til start, hvilket gjorde at man næste følte sig på hjemmebane ude på ruten, hvor der var mange danskere der heppede.
Efter jeg havde gået lidt rundt hoppede jeg tilbage på hotellet og fik klargjort alle tingene, sat klistermærker på cykel og hjelm, fik pakket poserne osv. Derefter tog Anders og jeg en kort cykeltur rundt i Hamborg bare for lige at tjekke at alt spillede på cyklen. Jeg fik også tid til at ligge og slappe lidt af inden jeg skulle ned og tjekke cyklen ind.
Da jeg kommer ned for at tjekke cyklen ind, så går det virkelig op for mig hvor lang skiftezonen er. Jeg tror aldrig jeg har prøvet så lang en skiftezone, men det gjorde til gengæld at der var godt med plads. Efter jeg havde tjekket tingene ind, så kom Tessa og ungerne retur fra zoologisk have og kort tid efter kom min mor og stedfar også til Hamborg for at heppe på mig. Det er altid virkelig dejligt når man får opbakning hjemmefra og min stedfar er god til at være der for mig med alt praktisk og give ro op til racestart, så det var fedt at se dem i Hamborg, selvom jeg først fandt ud af de ville komme dagen før. Min stedfar havde dog kommet til at booke en forkert dag på deres hotel, så det endte med vi alle sammen som på vores værelse, hvor vi heldigvis havde en ekstra seng.
Raceday:
Jeg stod tidligt op da starten allerede gik kl. 6.30, så jeg var oppe kl. 4 for at spise morgenmad og gøre mig klar. Jeg mødtes med Anders og hans far kl. 5 for at gå ned og få gjort det sidste klar i skiftezonen. Alt gik super godt op til race start, jeg var hurtig til at få ordnet mine ting i skiftezonen og lige få hilst på dem jeg kendte som skulle race. Så da det var klaret så tog jeg tilbage på hotellet og fik slappet lidt af inden starten og vækket min stedfar.
Vi gik stille og roligt ned til start kl. 6 for at gøre os klar. Jeg var egentlig ganske rolig, fordi jeg vidste at jeg bare skulle ud og ”hygge” mig, som man nu gør med en IRONMAN. Jeg glædet mig til at komme i gang, men jeg vidste også godt at min begrænset svømmetræning nok ville påvirke min svøm en del. Samtidig havde jeg ikke fået sat mig ordentlig ind i svømmeruten hvilket fik nogle konsekvenser undervejs.
Svømmestarten går og det foregår i søen midt inde i Hamborg centrum. Det er mega fedt og man kunne tydeligt se at man skulle ud igennem de første broer og så var man ligesom i gang. Da jeg kommer igennem de første broer, så står solen virkelig lavt og det er svært at navigere, samtidig havde jeg ikke rigtig sat mig ordentlig ind i ruten, hvorfor jeg kom til at svømme en del forkert og brugte ekstra tid på at navigere. Men det havde jeg det egentlig helt ok med, da jeg ikke skulle jagte nogle specifikke tider.
Da jeg kommer op af vandet kan jeg se at Anders heller ikke har hentet sin cykel endnu, så jeg vidste han nok skulle komme forbi mig på et tidspunkt. Spørgsmålet var bare om jeg kunne holde ham bag mig indtil løbet, ligesom i København sidste år. Men jeg kom lynhurtigt igennem den lange skiftezone og må indrømme at min nye våddragt fra Sailfish er ekstremt nem at få af, hvilket gjorde det endnu nemmere.
Ud på cyklen og afsted. Igen havde jeg ikke sat mig rigtig ind i ruten andet end jeg vidste den var relativt flad, så jeg strøg bare afsted. De første 20 km. var jeg lidt frustreret over at køre rundt på ikke altid lige gode veje, men på den anden side, så var det mega fedt at køre midt i centrum, så da vi endelig kom ud af byen så var det faktisk helt ok. Ude af byen var det relativt fladt og vejen var meget lige ud. Jeg sad og tænkte på om jeg mon havde modvind eller medvind på vej ud, fordi jeg vidste vi skulle samme vej retur. Jeg holdt et fornuftigt tempo, men da vi vendte kunne jeg godt mærke at farten steg en del og at jeg havde siddet i modvind på vej ud, så det var mega fedt at få lidt gratis fart ind til byen igen.
Efter første runde på cyklen var der stadig overskud, men fik min første krise da vi rundede de 90-100 km. og så er der lang vej hjem. Anders kom elegant forbi mig omkring de 120 km. og jeg tænkte nu holder jeg lige på lidt og ser om jeg kan få snakket lidt med ham. Men jeg fik hurtigt talt mig selv til fornuft og lod ham køre, da jeg vidste dagen var lang endnu. Jeg havde godt ondt af mig selv resten af cykelturen, men holdt et ganske fint tempo og så glædede jeg mig bare til at komme ud på løbet. Jeg lå de sidste 30-40 km. og lagde lidt en plan for mit løb, eftersom jeg bare skulle nyde det. Jeg tænkte hvis jeg kan holde 5.15 pace, så er det ganske ok.
Og da jeg ramte T2 var der stadig overskud i stængerne (som der nu kan være efter 180 km. cykel), så som altid vil mine ben gerne bare tonse derudaf, men jeg holdt rigtig meget igen. Jeg startede det første lange stykke tid med at løbe omkring de 4.45 selvom planen var 5.15, men jeg følte mig godt tilpas og havde egentlig ok overskud.
Jeg nød virkelig at løbe rundt i centrum af Hamborg og møde familien diverse steder. Jeg får altid et kæmpe boost når jeg ser Tessa og ungerne, og min familie generelt.
Men det var også rart med alle de andre danske tilråb man fik. Jeg fik endda fornøjelsen af at blive kørt over på løbet af Laura Philip, som vandt hele løbet og satte ny rekord. Jeg beundre virkelig at man kan holde så stærkt et niveau og jeg syntes det er mega fedt at vi som almindelige motionister får lov at race side om side med de professionelle. Det er virkelig noget af det fede ved triathlon.
Løbet gik super fint og jeg kunne hurtigt se at det ville blive en ganske fin tid, så jeg nød at løbe rundt, selvom kroppen virkelig gjorde ondt efter de 30 km. løb, men det er virkelig også noget af det jeg syntes er fedt. Det er fedt at mærke hvad kroppen og hovedet kan hvis man bare har den rette indstilling.
Jeg nød at løbe op af finishline og jeg var så glad for at komme i mål. Jeg havde tømt alt energi og måtte lige bruge lidt tid på at komme mig inden jeg kunne gå ud til familien.
Fedt at få endnu et godt race i bogen sammen med gode venner og støtte fra familien.
Glæder mig allerede til næste gang :)
