2 Halve IM på samme weekend
Af: Anja Pihl
Målet for 2023 var at sætte pr. på Helsingør 70.3, da jeg i 2022 havde en ganske træls oplevelse på selvsamme stævne. Jeg ville derfor have revanche, men også fordi jeg gennem de sidst par år har trænet/gennemført BigFour og tænkte derfor at denne sæson skulle være mere ”afslappet”. Hvor fokusset var at presse tiden samt at have en god oplevelse på Helsingør og ikke andet. Det var lige indtil et par klubkammerater begyndte at skrive sammen om at deltage til Aalborg halve IM. Hele min trænings erfaring begyndte i Aalborg. Her ændrede jeg min levestil fra aldrig at have dyrket sport, men med en bagage af mobning som barn pga. overvægt, festet, drukket og spist alt for meget fra teenageårene op til midt i 20´erne til, at motion og bevægelse nu er en vigtig del af mig for at fungere. Jeg blev derfor alt for fristet til at tage med de andre fra klubben. Det gode var også at en anden klubkammerat skulle deltage til Helsingør, så vi kunne tage udfordring om, at lave 2 halve IM på samme weekend sammen. Vi undersøgte muligheden for om alt kunne hænge sammen, med deltagelse til begge stævner ift. at nå fra Aalborg – Helsingør, tjekke cykler ind osv. og det var der grønt lys for, så vi tilmeldte og nu skulle der trænes alligevel trænes mod et længere stævne end ”kun” et mindre.
Op til Racet:
Onsdag i Raceugen bliver vores søn syg med feber og hjemme hos os er det altså mor der bedst når man er syg. Så med krydset finger for ikke at blive smittet, sad jeg på sofaen med ham og håbede at han hurtig blev rask. Torsdag ringede min wing man som jeg skulle race med, for at fortælle, at han var nødt til at trække sig da hans mor var blevet indlagt på hospitalet. Shiiit jeg blev lidt presset mentalt, pludselig synes jeg mit projekt blev udfordret. Heldigvis blev vores søn rask til fredag og jeg var ikke blevet smitte. Jeg fik fuld støtte fra min søster om, at vi godt kunne klare rejsen frem og tilbage, pakke ned og op osv. uden min klubkammerat, samt fik løftende ord fra Nichlas om; ”så det dig der skal vise hvordan det skal gøres…Så han bliver misundelig på din præstation!” Så med de opløftende peptalk, drog jeg fredag formiddag til Helsingør for at tjekke ind. Herefter videre til Aalborg hvor vi landede kl. 18:00, mødtes med to andre fra klubben som også skulle lave Aalborg halve IM.
Racet – Aalborg/Lørdag:
Svømningen startede med lidt kaos, da jeg kom ned til svømmestart uden min badehætte. Jeg måtte derfor skynde mig at løbe den lange vej (350 M) op til min skiftezone for at hente den og tilbage igen. Jeg når kun lige tilbage da der bliver råbt at alle atleter skal op fra opvarmningen. Jeg skynder mig alligevel at hoppe i kalkgraven for at mærke temperaturen (jeg er virkelig en frossenpind) som er helt perfekt, får vand i dragten og hurtig op igen. Starten går og jeg kommer godt i vandet, begynder at få fat i en god rytme men efter ca. 300 M mærker jeg, hvordan vandet langsomt begynder at sive ind i mine briller. Jeg prøver at ignorerer det, men ca. 100 M efter må jeg stoppe og smide vand ud, prøve at sætte brillerne rigtigt på og videre. Det stopper bare ikke og på mine 1.900 M må jeg smide vand ud fra brillerne 5 gange. Det resulterer i, at jeg nærmest ikke kan se noget da jeg kommer op. T1 er en lang løbetur, men går ganske fint og har et godt skifte. Ud på cyklen finder jeg en god rytme, det blæser ganske godt og flere steder så meget, at jeg ikke tør ligge ned i frygt for, at cyklen bliver blæst væk under mig. Efter 40 min. skal jeg tisse, temmelig irriterende men jeg kender desværre mig selv godt nok, så der er ikke noget af gøre end at stoppe og få det ordnet (ja, jeg har ikke lært at tisse på cyklen endnu, selvom flere har givet mig gode råd…ha ha…) Jeg finder tilbage til en god rytme, men så er den gal igen efter yderligere 40-45 min. jeg skal altså igen af for at tisse. Mega irriteret hopper jeg af og hurtigt tilbage. Får fyldt energi, salt og vand på efter planene, og med ca. 15 min. til T2 melder tissekortet sig igen, men denne gang ignorerer jeg signalerne og fortæller mig selv, at det må være mentalt, for det simpelthen ikke passe at jeg skal tisse 3 gang på 90 km. MEN det skal jeg altså, for pludseligt kan jeg mærke at det skal være NU, jeg når ikke at stoppe før jeg mærker en varm strøm ned ad mit højre ben, dammm så lykkedes det alligevel at tisse på cyklen. Skynder mig at smide ren vand ned ad benet med en masse tanker om, hvordan jeg mon hurtigst muligt kan få mine sko rene og klar til i morgen. Jeg rammer T2 og mine tanker skifter, for nu skal der LØBES, absolut min favorit i sporten. Jeg havde et skønt løb, på trods af det var en temmelig varm omgang. Jeg havde masser af overskud, hvilket var dejligt da det var en del af planen, da der også skulle være energi til Race dagen efter. Vi kørte fra Aalborg kl. 15:50 og lande i Hvidovre kl. 20:00, nu skulle der pakkes ud og gøres klar til Helsingør. Jeg hoppede i seng med en stor glæde over at være halvvejs, men også med en spænding om, hvordan kroppen havde det når jeg vågnede samt hvordan Racet ville forløbe i Helsingør.
Racet – Helsingør/Søndag:
Stod op kl. 3:45 og lige præcis denne morgen var jeg lykkelig over at være A+++ menneske. Jeg mødtes med to klubkammerater som sørgede for at fragte os afsted, da jeg ikke så mig selv i stand til at køre bilen forsvarligt. Vi sidder og smalltalk, hvor en af dem spørg om vi har husket vores Chip?! ”…Shiiit…”udbrøder jeg, den har jeg ikke og går lidt i panik, indtil de to gutter griner mens de siger; ”Nej Anja, for du har jo ikke tjekket din cykel ind” åhhh, puha jeg ånder lettet op og får igen ro på. Alt går ganske fint ved ind tjek og jeg får styr på mine ting, sådan nogenlunde. Da jeg går ned for at hoppe i våddragten opdager jeg, at jeg har tabt min badehætte (Altså hvad sker der lige i år med det?!?!), men min gode klubkammerat som skulle have været med i Aalborg, hjælper mig med at finde en ny og vi går sammen ned til opvarmningen. Shiiiit vandet var koldt, fyldt med vand- og brandmænd, hvilket jeg er total kylling over for. Starten går og jeg prøver at finde en rytme, hvilket er svært da jeg fryser. Jeg koncentrer mig for at få styr på mig selv og pludseligt mærker jeg en masse små stød i ansigtet, temmelig irriterende da jeg hurtigt regner ud, at jeg er brændt af en brandmand. Alt er kaos omkring mig og pludselig finder jeg mig selv ved siden af en båd med to personer som fløjter vildt i deres fløjter. Jeg kigger op på dem og de vifter en anden retning til mig med deres arme, mens jeg kigger op, ser jeg Nanna og Nichlaes stå oppe ved kanten og tænker, bare de ikke ser det er mig…ha ha…Jeg vender om i den anden retning og padler videre i suppen af forvirring. Halvvejs på ruten plasker jeg højre hånd ind i en elektrisk masse igen og mærker endnu en brændende og svigende irritation. Puha det er en meget lang svømmetur som bare skal overstås. Lykkelig komme jeg på land og løber i T1 som går ganske godt. Ud på cyklen finder jeg hurtig en god rytme, og skal kun tisse en gang, som jeg vælger tage i et depot (blev ikke favorit af at gøre det på cyklen). Jeg nyder den nye rute og synes hurtigt jeg får overstået de 90 km. T2 går igen ganske godt og nu starter den afsluttende del af festen. Og sikke en fest det blev, som altid en stor folkefest med super opbakning hele vejen rundt. Så på trods af en endnu varm dag i løbeskoene fungerede det bare rigtig godt.
Jeg havde lovet mig selv at Helsingør skulle være en god oplevelse, da jeg sidste år havde dårlige minder med en masse som ikke fungerede på løbet. Så det var en utrolig stor lettelse, at hver omgang fungerede, bedrer og bedrer for hver km. jeg løb og holdt de sidste 3 km mod mål i løbets hurtigste pace. Jeg rammer målstregen og nyder hvert sekund der flyver igennem i mit hoved, sikke en oplevelse – jeg gjorde det sku!!!
