IRONMAN New Zealand 2023
Af Adam Powers
Pre race:
Gode dage op til - specielt dagen inden med masser af fokus på hydrering, hvilket, helt sikkert, var årsagen til, at jeg ikke mærkede en eneste krampe på hele racet. Plejer altid at komme på min. svøm. Sov godt alle dage optil, og rutineret ift. check in og race morning.
Oppe ca. 3,5 time inden start, og massere af tid og ro.
Svøm:
Fik varmet godt op i vand, og så var det vand start, hvor vi skulle svømme 50-100 meter ud. Så massere af opvarmning. Kom godt afsted, og fandt et par fødder der passede indtil 1.200 m, hvor jeg svømmede op til næste. Og igen ved 2.500 og 3.000 svømmede jeg op til næste. Lidt angst i baghovedet omkring mulige kramper, men de kom bare ikke, hvorfor jeg gav den lidt mere gas de sidste 800 m (føltes i hvert tilfælde sådan). Kunne, igen, sagtens have svømmet 3-5 min hurtigere. Op af vand - igen uden kramper, og langt men godt løb til T1. Alt super dertil.
Cykel:
Første 7-8k var opad, og tog det derfor roligt, og sad op, så blod kunne komme ned i ben. Trådte så ca.220w til og med 45k og vendepunkt. Og så kom modvinden. Jeg trådte og trådte, men farten var der bare ikke, og allerede ved 70k var jeg ret træt. Trøstede mig ved, at der ville komme 45k medvind igen ved 90k, men dog først lige de 7-8k opad. Medvind kom der, og jeg forsøgte at spare på energien, da jeg viste, hvad der ventede hjem igen. Og når man både skal holde igen de sidste 30-40k + modvind, så går det bare langsomt. Og 2:45 ved 90k havde ikke motiveret mig til at give mere gas. Det ville skade mere end gavne. Var jo allerede godt bagud tidsmæssige ift. planen. Men alle andre følte det samme. Selv Kienle kørte langsomt. Jeg gad ikke tænke på det cyk, og ville bare i T2, og havde alt fokus på at forberede et godt løb. Ellers havde det været et skidt race. Indtog rigeligt med væske, da jeg tissede 2 gange på cyklen. Og fik rigeligt med carbs og salttabs. Indtog 300 mg koffein ved 120k. 600 mg Ipren ved 170k som forbyggende til løb. Ok skift i begge T’s.
Løb:
Startede stille og roligt ud - i HELT nye Alphafly (hvis det var gået skidt, havde jeg aldrig skrevet det). Men så længe man anvender samme mærke nu om dage, kan man sagtens løbe i helt nye. Ikke en vabel overhovedet. De er bare SÅ dejlige. Løb efter puls 135-145 og feel indtil 30k. Der var faktisk lidt stejle bakker, men ellers ret fladt. Ved 32-33ish begyndte det at blive lidt hårdt, men ingen smerter what so ever, så gravede bare lidt dybere. Fik 1 salttab ved hver anden station, og Maurten ved hver anden + 2 kopper vand og 1 kop cola. Virkede helt perfekt. Regnede hele tiden på slut løbe tid, men havde smidt alt fokus og overblik over samlet tid væk.
For første gang i mine 10 år med IM følte jeg, at jeg var god nok, og at det gav mening. Gik faktisk kun 2-3 gange på sidste loop ved aid + en af de stejle bakker. Kom i mål - og luntede lige 200 m efter slut, da uret kun klokkede 42 ren. Samtidig sikrede jeg mig kvalifikation til IRONMAN WORLD CHAMPIONSHIP i Nice :)
