Når en aflysning af Copenhagen Marathon ikke skal stå i vejen for Uperform atlet Mikkel
Skrevet af Mikkel Bager
Så blev det igen raceday! Det skulle blive noget anderledes end så mange andre racedays. Covid-19 har aflyst eller rykket de fleste stævner, så jeg blev nød til at løbe mit eget CPH Marathon. Det skulle blive en blandet fornøjelse. Plan A om at gennemføre på flyvestationen Værløse, blev skudt i sænk på dagen, som følge af det blæse ret meget inde i byen. Hvis man har været på flyvestationen, ved man at det, blæser altid 10x mere end alle andre steder. Turen gik istedet til Dragør. Det skulle vise sig at være en rigtig god ide! Starten er gået, og jeg er på vej. Til at begynde med kan, jeg godt mærke den irritation i mit venstre lår, der har irriteret mig i små 7-10 dage op til marathon. Det skulle senere vise sig, ikke at blive en problem. De første 15 km går faktisk fint. Her er jeg ofte opmærksom på at få hovedet ind i ‘zonen’, og ellers er jeg meget opmærksom på min pace. Når jeg først træder ind i zonen er der kun en vej, og det er frem. Nu handler det bare om at sætte den ene fod foran den anden, og så rammer jeg på et tidspunkt 42,2 km. Efter 1 time og nogle af fyrre minutter krydser jeg halvvejen. Benene begynder efterfølgende at føles meget tunge. Hvilket overraskede mig. Jeg vidste godt at det ville ramme, men dog ikke så tidligt. Et par kilometer senere begynder jeg at drikke Red Bull. Det giver lige et ekstra boost. Nichlas har givet nogle gode tips og tricks til hydrering og energi. De fungerer rigtig fint. Jeg kan godt mærke at det er hårdt for knæene kun at løbe asfalt, så jeg sender min alt mulig mand (far) ud på cyklen for at finde alternative ruter i nærheden imens jeg løber fremad. Noget af ruten bliver omlagt til grus. Det blev mine knæ glade for!! Da jeg rammer de 30 km, kan jeg godt mærke at jeg savner heppende publikum, og andre løbere der hjælper en med at holde pacen oppe. Men tilgengæld begynder jeg at tælle ned. Nu er jeg kun små 12 kilometer fra målstregen. Benene gør stadig ondt. Men jeg ved at jeg har klaret opgaven før, så det er bare et spørgsmål om tid før jeg krydser målstregen. De sidste kilometer bliver hårde. Benene er tunge, og jeg har ikke verdens hurtigste pace. Jeg kommer i mål i tiden 3 timer og 37 minutter. Min pace blev 5:09 km/min, hvilket jeg er okay tilfreds med. Det var det bedste jeg havde på dagen. Taget i betragting af jeg løb alene, uden tilskuere, uden alt det man har på race day, så er jeg glad. Det var en god oplevelse, og jeg kan helt sikkert anbefale andre at gøre dette, hvis man ønsker at mentalt udfordre sig selv lidt.
Nedenfor er der et før og efter billede fra Mikkels hårde dag på kontoret. Godt kæmpet og løbet Mikkel!
