IRONMAN 70.3 Helsingør European championship

Race report fra Helsingør IM 70.3 2022

Af: Mikael Virklund Nielsen

 

Sikken en vidunderlig race day! Arrangementet sad som altid lige i skabet i Helsingør. Fantastisk stemning og logistikken fungerer bare.

Op til stævnet var jeg med Uperform på Mallorca i uge 17 og fik lagt en god bund for træningen op til Helsingør. Især cyklingen var rigtig givende for en som aldrig har kørt i bjerge. Tænker ikke Gels bakke tæller her. Hen over vinteren har jeg kørt spinning to gange om ugen, svømmet én gang, løbet to gange og suppleret med styrketræning.

Efter Mallorca teamede jeg op med Nichlas, som har stået for den resterende træning op til race day med fokus på ”train smarter not harder” og at undgå skader. Det er lykkedes til fulde. God varieret træning og masser af fif og råd til hvordan jeg skulle dosere kræfterne og madplan. Jeg gik også all in på rødbedejuicen og tissede i den grad rødt. Men svært at sige, om der var en effekt 😉 Det er vigtigt at huske, at jeg er en aldrende triatlet (62 år) så der skal være fokus på restitution og hvile i lidt højere grad end normalt. Ellers virker det ikke for mig.

Jeg ar oppe og svømme i havnen onsdag inden race for lige at få ro på svømmenerverne og prøve vandet. Det var heldigvis blevet varmere på de tre dage der gik. Blev tjekket ind lørdag formiddag, hvor der næsten ingen kø var og fik afleveret cykel og run- og bikebag. Herefter slentrede jeg rundt i Athletes garden og så på fristelser. Sluttede af med en let frokost i street food.


Søndag var jeg oppe 4.45 og fik havregrød med nødder og to kopper kaffe. Havde ikke drukket kaffe hele ugen, så det var himmelsk. Afsted til Helsingør kl. 5.20 og som altid, var det en udfordring at finde en P-plads. Så husk kom i god tid. Havde masser af energidrik med, som blev indtaget frem mod race start. Fik gjort cyklen klar med geler, energi og tjekket luften. Øvede et par løb mod cyklen, så jeg vidste præcist, hvor den stod.

Op til mine race bags og tjekke indhold og supplere med drikkevarer. Strømper blev foldet og snørebånd i løbesko udvidet, så de kunne komme hurtigt på. Tid til selfie, så dagen kunne blive husket.

Op i køen til toiletterne, så var den klaret. Herefter omklædning til våddragt og aflevering af street bag. Nu var der kun 1½ time til start. Orienterede mig visuelt på svømme ruten og øvede herefter løb fra svøm til T1 og at finde min bike bag. Samme procedure simuleret skifte fra cykel til løb og finde run bag. Vigtigt med fokuspunkter, jeg kunne navigere efter. Fik sludret lidt med andre fra Herlev Tri, lavet udspænding og opvarmning, og så var det på med badehætten og svømmebrillerne. Nu gik det løs. Var spændt, men ikke nervøs.

Lagde ud jf. planen med god fart de første 100 meter. Havde valgt lilla badehætte, så det var næstsidste gruppe. Regnede med, at når så de hurtige med blå badehætter kom forbi, så kunne jeg lægge mig på ben. God plan, den virkede bare ikke. Hver gang der kom en forbi og jeg prøvede at ligge på ben, kunne jeg ikke følge med. Men fik en fin svømmetur og alt andet lige mere fart, end hvis jeg bare havde svømmet mit eget tempo. Svømmetid 51:55.

T1 gik fint, men ikke hurtigt. Op på cyklen og afsted. Fedt vejr og medvind op langs kysten. Skulle ligge i underkanten af Z3, hvilket var lidt højere end jeg nok selv var kørt med. Men det virkede, og jeg kunne holde 31,4 km/timen hvilket jeg var meget tilfreds med.  Men stadig smilende, da jeg hoppede af cyklen.Holdt væske- og energiplan, så var fuldt tanket. Cykeltid 2:51.51 også godkendt. Havde dog en lille smerte i højre lår de sidste km, som også var der da jeg startede løbet. Åhh nej, tænkte jeg. Havde jeg alligevel lagt for hårdt ud? Men stadig smil på læben, da jeg afsluttede cykling.

Et rimeligt T2 og så ud på løbe ruten. Benene var tunge, det bed i venstre lå,r og det var rimeligt varmt. Men nu var jeg i gang og turen rundt om Kronborg er jo smuk. Sigtede mod 5:45, men det holdt ikke. Gik igennem væskedepoter og fik masser af væske indenbords plus masser af vand i håret. Præcist som træneren havde sagt 😉. Første runde overstået, på med armbånd. Smerten i lår er væk og kan holde et tempo på omkring 6 min/km. Anden runde går nogenlunde, det er varmt, men jeg kan stadig nyde stemningen og nogenlunde holde tempo. Smilet er dog lidt anstrengt.

Tredje og sidste runde. Dejligt med tre armbånd, når man løber og kigger på dem med kun et. Tempoet går lidt ned, og der skal fokuseres. 6 km tilbage, 4 km tilbage, sidste tur rundt om Kronborg nu kun 1 km tilbage. Nu kan det ikke gå galt. Det bobler inden i og tempoet får et lille nyk op. Over broen og ind på den røde løber, nu er smilet tilbage. Det helts store. Fik også lige lavet flyveren 😊 Jeg gjorde det sgu endnu en gang! Løbetid 1:55:27. Samlet og tilfredsstillende tid for IM 70.3 i 2022: 6:06:40.

  

På med medealjen og hen til hustru, der har heppet trofast. Er super glad og nu klar til at pakke sammen og vende næsen hjemad til Smørum. Tak til Nichlas for træning, gode råd og også hep på dagen. Uden Uperform var det ikke blevet den fede dag det blev!